3. dec. 2024
Af Maria Hoang

Prinsesse Catherine i specialsyet frakkekjole – og med særlige smykker fra dronning Elizabeth

Prinsesse Catherine. 
Prinsesse Catherine.
Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix
Kong Charles er i disse dage vært for et statsbesøg fra Qatar.

De næste par dage aflægger emirparret fra Qatar statsbesøg i Storbritannien.

På besøgets førstedag modtog prins William og prinsesse Catherine på vegne af kong Charles Qatars emir, Tamim bin Hamad Al Thani, og en af hans tre hustruer.

Det er første gang siden prinsesse Catherines kræftbehandling, der blev afsluttet i sommer, at hun deltager i et statsbesøg.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-12-03/20241203-132449-2-3297x4945ma.jpg
Prinsesse Catherine ser elegant ud i et bordeaux look.
Foto: Henry Nicholls/AFP/Ritzau Scanpix

Prinsesse Catherine så utroligt elegant ud i et bourdeaux look, og Hello! Magazine bemærker da også, at netop den farve er en del af Qatars flag.

Ifølge Royal British Fashion er prinsessens frakkekjole ny, og den er skræddersyet fra Alexander McQueen.

Til frakkekjolen er sat en hat fra Sahar Millinery, taske fra Chanel, støvler fra Gianvito Rossi og handsker fra Cornelia James.

Særlige smykker

Med sit smykkevalg sender prinsesse Catherine kærlige tanker til den afdøde dronning Elizabeth.

Hun bærer nemlig "The Japanese Pearl Choker", som har tilhørt dronning Elizabeth, og "Bahrain Pearl Earrings", der ligeledes også har været dronning Elizabeths.

På grund af sin rekonvalescens deltager prinsesse Catherine ikke i aftenens statsbesøg. Dronning Camilla deltager heller ikke, da hun stadig kæmper med at komme sig efter en lungebetændelse.

Læs mere om: