Nu står det klart: Kongehuset bekræfter nyt om prinsesse Marie
Onsdag besøgte prinsesse Marie stormagasinet Nouvelles Galeries i Annecy, og det gav anledning til spekulationer.
For fredag og lørdag er der statsbesøg fra Egypten, og det kunne tænkes, at når nu prinsesse Marie var i Europa i forvejen, at hun ville dukke op til statsbesøget.
Og nu er det nyt om de spekulationer.
For Kongehuset har netop delt programmet for statsbesøget, hvor præsidenten for Den Arabiske Republik Egypten Abdel Fattah Al Sisi kommer til Danmark.
Og det fremgår af programmet, at prinsesse Marie faktisk deltager.
Det sker, når der fredag er Gallataffel på Christiansborg Slot.
”Kongeparret er værter ved et gallataffel på Christiansborg Slot til ære for H.E. Egyptens Præsident med deltagelse af D.K.H. Prinsesse Marie og Prinsesse Benedikte samt regeringen, den egyptiske delegation, repræsentanter for dansk og egyptisk erhvervsliv, repræsentanter for Hoffet m.fl,” står der i programmet.
Men det er ikke eneste gang, at prinsesse Marie nævnes.
For når der er returarrangement på Sølyst søndag aften, vil prinsesse Marie også deltage.
Det er kong Frederik og dronning Mary, der er værter for statsbesøget.