6. dec. 2024
Af Caroline Andersen

Flere kongelige elsker den: Se prinsesse Benediktes luksuriøse håndtaske

Prinsesse Benedikte 
Prinsesse Benedikte
Foto: Hanne Juul
Prinsesse Benedikte viste sin smukke, luksuriøse håndtaske frem, da hun besøgte den private velgørende forening, Hellebro.

Prinsesse Benedikte er langt fra den eneste kongelige, der er helt vild med luksusmærket Launer, der designer smukke lædertaske.

Der er nemlig også andre royale, der har kastet deres kærlighed på de skønne lædertasker, der er noget ganske særligt.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-12-06/20241204_LL26820.jpg
Prinsesse Benedikte med håndtasken fra Launer.
Foto: Lars H. Laursen

Dronning Elizabeth var nemlig også helt vild med den luksuriøse håndtaske, som hun havde med til mange kongelige begivenheder. BILLED-BLADET har tidligere beskrevet at årsagen til, at dronning Elizabeth har kastet sin kærlighed på det skønne taskemærke, skal findes i taskens vægt.

En Launer-taske er nemlig lettere end andre normale håndtasker, da tasken er foret med silke i stedet for ruskind.

Dronning Elizabeth
Dronning Elizabeth, 29. april 2011, med én af sine mange Launer-tasker på armen.
Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix

Der er også en anden kongelig, der har vist en Launer-taske frem.

Ved dronning Elizabeths begravelse valgte dronning Camilla at hylde sin svigermor, da hun dukkede op med en håndtaske fra Launer - en gestus, der med garanti havde fået smilet frem hos dronning Elizabeth.

Dronninggemalinde Camilla
Dronninggemalinde Camilla yderst til venstre til dronning Elizabeths begravelse
Foto: Hannah Mckay/AFP/Ritzau Scanpix

Mere om: