Prinsesse Josephine er igen med i Tidsrejsen 2: Nu sker det endelig!
Prinsesse Josephine overraskede i onsdags alt og alle, da hun pludselig dukkede op i DR-julekalenderen "Tidsrejsen" i rollen som Kate.
Dermed fik kong Frederik og dronning Marys yngste datter tv-debut, men det var ikke meget, vi så til hende.
Hun medvirkede således kun i enkelt kort scene, hvor hun hovedsageligt gjorde brug af sin mimik og ellers sagde "ja" en enkelt gang.
Vi fik dermed ikke set meget til hendes skuespiltalent, men det bliver der lavet om på i dag.
For når afsnit syv ruller over skærmen, bliver det med prinsesse Josephine i en noget større rolle.
Her er hun med i flere scener og har adskillige replikker.
Der er dermed rigeligt at se frem til, når tidsrejseeventyret fortsætter klokken 19.30 på DR1 i aften.
Kan du ikke vente, er det også muligt at streame afsnittet på DRTV allerede nu.