I guld fra top til tå: Derfor har Sophie Hæstorps kjole en forbindelse til dronning Margrethe
Sophie Hæstorp Andersen strålede bogstaveligt talt fra top til tå, da hun trådte ind i Drabantsalen på Christiansborg Slot ved kongeparrets gallataffel.
Socialministeren bar nemlig et gennemført guldlook med både gyldne smykker, gyldne sko og selvfølgelig en smuk gylden kjole.
Sophie Hæstorp Andersen fortalte ved ankomsten, at hun fik kjolen kreeret i dét år, hvor dronning Margrethe fejrede sit 50-års regeringsjubilæum, og at hun havde glædet sig til at bære den igen.
Guldkjolen er skabt af Vi Hyttel fra Thi Thao, og de bladformede øreringe og armbåndet er fra Pure Leaf.
Sophie Hæstorp Andersen bar som sagt også kjolen i forbindelse med dronning Margrethes 50-års regeringsjubilæum i 2022.
Her ses hun i den forbindelse ved ankomsten til dronningens gallataffel sammen med kæresten Brian Arly Jacobsen.