Hele verden ser med: Prinsesse Sofia for første gang i dansk design til nobelfest
Sikke en dejlig overraskelse!
For første gang bærer prinsesse Sofia dansk design ved den årlige Nobelfest, der begynder i Stockholm tirsdag.
Således kunne man tirsdag eftermiddag nyde ankomsten af den svenske prinsesse iklædt en kjole af Søren Le Schmidt i Yves Klein blå til Nobelprisuddelingen.
Her er første glimt:
Dramatisk effekt
- Designet er skabt med et skarpt fokus på det grafiske og minimalistiske udtryk, og jeg har forsøgt at give den et tidløst og sofistikeret præg. Selvom kjolen i sin helhed er forholdsvis enkel, har jeg tilføjet en dramatisk effekt gennem de omhyggeligt udformede draperinger. Disse draperinger, som smyger sig elegant omkring taljen og skuldrene, skaber en unik balance mellem struktur og bevægelse, lyder det fra Søren Le Schmidt om den elegante kreation.
Nobelfesten får stor opmærksomhed verden over både på grund af den glamourøse svenske kongefamilie, men også fordi nobelprismodtagerne ofte er internationalt kendte.
Søren Le Schmidt har også tidligere lavet flotte kjoler til dronning Mary, senest hendes flotte hvide "tronskifte-kjole".