For 25 år siden talte alle om dem: Nu bliver de genforenet igen
I midten af oktober 1999 havde filmen "Kærlighed ved første hik" premiere i de danske biografer.
Her spillede Sofie Lassen-Kahlke rollen som Anja, der undervejs forelskede sig i Robert Hansens karakter Viktor.
Men kærlighedshistorien var ikke uden udfordringer. For i begyndelsen af filmen er Anja kærester med Peter, der blev spillet af Joachim Knop.
Filmen blev et kæmpehit, som alle snakkede om, og der blev efterfølgende lavet fire yderligere film, hvor både Sofie Lassen-Kahlke og Joachim Knop spillede med.
I 2018 blev de to skuespillere genforenet, da filmserien blev lavet om til en musical.
Det er efterhånden ved at være seks år siden, at de to skuespillere sidst stod sammen på scenen - men nu sker det snart igen!
Den 8. juli 2025 har "Skønheden og Udyret - the musical" premiere på Det Kongelige Teaters Gamle Scene, og det er med både Sofie Lassen-Kahlke og Joachim Knop på rollelisten.
De spiller begge nogle af de mange tjenestefolk, som bliver forvandlet. Sofie Lassen-Kahlke har fået rollen som tekanden Mrs. Potts, mens Joachim Knop skal spille uret Cogsworth.
I de to hovedroller ses Johanne Milland og Kenneth M. Christensen.