Sød gestus: Kronprinsesse Victoria lånte ventekjole til prinsesse Sofia
Når maven vokser, og kjolerne, der hænger i skabet, er for stramme, så er gode råd nok dyre. Også selv om man kan kalde sig kongelig.
I hvert fald havde prinsesse Sofia iklædt sig en smuk blå robe med pailletter, da hun sammen med resten af den kongelige familie onsdag fejrede året Nobelprismodtagere under den årlige Kongens middag.
Og synes man, at kjolen ser bekendt ud, så er det helt korrekt. Ifølge Svensk Dam er roben kreeret af modedesigneren Pär Engsheden, og det var kronprinsesse Victoria, der første gang viste den frem.
Det skete under Nobel-festlighederne i 2011, hvor hun var gravid med prinsesse Estelle. I 2015 havde hun fundet den marineblå kreation frem igen i forbindelse med Kongens middag. Dengang ventede hun prins Oscar.
Og her 13 år efter kjolen første gang blev brugt under Nobel-festen, var det så prinsesse Sofia, der havde æren af at have svigerindens flotte aftenkjole på.
Se prinsesse Sofia i samme kjole i galleriet herunder: