
Lene Beier før åbning af hotel: Ærgerlig over at hun ikke har prioriteret det

Der er fuld knald på forberedelserne hjemme hos tv-værten Lene Beier i de østrigske alper.
Lene Beier og familien knokler i øjeblikket for at blive klar til vintersæsonen på deres nye hotel i Østrig, Hotel Edelweiss.

Samtidig har Lene Beier også været i gang med optagelser til TV 2-programmet ”Vi drukner i rod”.
Med en stram kalender har der derfor ikke været meget tid til at øve sig på tyske gloser,
Det ærgrer hende, fortæller hun til Se og Hør.
– Jeg er sygt dårlig til tysk. Jeg er ked af, at jeg ikke fik prioriteret sproget, men vi havde bare ikke tid til det, men det kan jeg jo lære, siger hun til bladet.
Heldigvis har der været god hjælp at hente lige rundt om hjørnet.
– Vi har fået rigtig meget hjælp af vores nabo, som er landmand og ham, der har et andet hotel i byen. De udlejer også, så de er gode til at spørge, når der er noget, vi ikke ved, fortæller Lene Beier.
Hotellet åbner for gæster den 14. december.
