25. dec. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Kongeparret hyggede sig med de kongelige kolleger

Dronning Mary, kronprinsesse Mette-Marit, kong Frederik, kong Harald, kronprins Haakon og dronning Sonja. 
Dronning Mary, kronprinsesse Mette-Marit, kong Frederik, kong Harald, kronprins Haakon og dronning Sonja.
Foto: Hanne Juul
ÅRET I KONGETHUSET: Kong Frederik og dronning Marys første år som kongepar bød på mange møder med deres kongelige kolleger.

Kong Frederik og dronning Mary var på deres første statsbesøg til Sverige den 6. og 7. maj, og herefter fulgte et besøg til Norge den 14. og 15. maj.

I vores nabolande nød kong Frederik og dronning Mary at være i selskab med gode venner, og selvom stemningen var meget højtidelig, så var den på klassisk skandinavisk manér også ganske afslappet og hyggelig.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-12-13/20240507_HAN8770-1.jpg
Kong Carl Gustaf og dronning Silvia bød på den anden dag i Stockholm vores kongepar på frokost i fornemme rammer på hovedstadens rådhus. Inden maden blev serveret, poserede de to kongepar i solen ved rådhuset.
Foto: Hanne Juul

Det overordnede sigte med et dansk statsbesøg er at etablere, styrke og fremme forbindelserne landene imellem og herunder at udvikle sociale, erhvervsmæssige og kulturelle relationer, kan man læse på kongehusets hjemmeside.

Kongeparrets første to statsbesøg, til naboerne i Sverige og Norge, var samtidig besøg hos nære relationer. Kong Carl Gustaf er dronning Margrethes fætter og selv om det familiære bånd til Norge i realiteten er svagere, omtaler kong Frederik den norske konge som onkel Harald.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-12-13/20240506_HAN8387.jpg
Dronning Mary så fortryllende ud til gallamiddag i Stockholm. Dronningen bar Jesper Høvring-corsagekjole samt rubinsættet, som kong Frederik arvede fra sin mormor, dronning Ingrid. 
Prikken over i’et er den antikke diamantramme med kong Frederiks portræt.
Foto: Hanne Juul

Debuten med statsbesøg var med andre ord skete med andre ord i trygge og rare rammer, først i Stockholm hos kong Carl Gustaf og dronning Silvia, der tog imod sammen med kronprinsesse Victoria og prins Carl Philip og deres ægtefæller og et par dage senere i Oslo hos kong Harald og dronning Sonja, hvor kongeparret endda kunne fejre 20 år som ægtefolk under den overdådige gallamiddag og foruden værtsparret også nyde kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marits selskab.

´
Kong Frederik og dronning Mary kunne den 14. maj fejre 20-års bryllupsdag. Det kom kong Harald ind på i sin tale ved den store gallamiddag på slottet i Oslo, og det fik naturligvis Frederik og Mary til at smile til hinanden og til resten af selskabet.
Foto: Hanne Juul
https://imgix.billedbladet.dk/2024-12-13/25-Jahre-Nordische-Botschaften_-Nordic-Family-Photo_-%28C%29Die-Nordi.jpg
I oktober var kongeparret på tiltrædelsesbesøg i Tyskland, og her var de samlet med det svenske kronprinsessepar, norske kronprinspar, samt de islandske, finske og tyske præsidentpar.
Foto: Bernhard Ludewig

Læs mere om: