13. dec. 2024
Af Simone Løvstad Kristensen

Lærke Møller har ikke set dem i to uger: Så meget kontakt har hun med familien under EM

Lærke Møller 
Lærke Møller
Foto: Lars Horn
Håndboldekspert Lærke Møller har måttet undvære familien under EM-slutrunden i Schweiz.

EM-slutrunden lakker mod enden.

Og for håndboldeksperten Lærke Møller betyder det, at hun snart kan blive genforenet med sin mand og to børn, Nora og Cali, som hun har måttet undvære i over to uger.

Nu afslører hun i en spørgerunde på sin Instagram-story, hvor meget kontakt hun egentlig har haft med familien under slutrunden.

– Jeg har ikke været sammen med dem siden 26. november. Men vi Facetimer sammen hver dag, fortæller Lærke Møller og deler et sødt billede af Nora og Cali.

Og til spørgsmålet om, hvem der passer hendes børn, har hun et klart svar.

– Det gør denne champ (Thomas Enevoldsen red.). Og med god hjælp fra min familie og svigerfamilie – vi er heldige, lyder det.

Men nu kan familien snart se frem til at nyde hinandens selskab igen.

Slutrunden bliver afsluttet søndag, når der skal spilles om guld, sølv og bronze.

Læs mere om: