13. dec. 2024
Af Maria Hoang

For første gang nogensinde: Kronprins Christian deltager ved nytårskur

Kronprins Christian. 
Kronprins Christian.
Foto: Hanne Juul
Når der ved årsskiftet holdes nytårskur og -taffel, kommer kronprins Christian til at deltage for første gang nogensinde.

Kongehuset har netop offentliggjort, hvilke medlemmer af kongefamilien der deltager ved dette års nytårskur og -taffel.

Og her gemmer der sig en glædelig debut: For første gang vil kronprins Christian nemlig være med til de storslåede fest, som holdes 1. januar klokken 20 på Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Kongeparret er naturligvis selvskrevne, men med på den royale gæsteliste er også dronning Margrethe, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

Det vides ikke, hvordan kronprins Christian fejrer selve nytårsaften, men uanset hvordan den 19-årige kronprins gør det, skal han altså sørge for at være frisk til aftenen efter, hvor der venter ham en helt særlig debut til nytårskuren.

Læs mere om: