13. dec. 2024
Af Simone Løvstad Kristensen

Stine Bjerre og Lærke Møller har indført et fast ritual: Det gør de sammen hver dag

Stine Bjerre og Lærke Møller.
Stine Bjerre og Lærke Møller.
Foto: Henrik Ohsten/TV 2
Lærke Møller og Stine Bjerre gør noget helt særlig sammen under hver slutrunde - nu har de fået selskab.

Det er ikke kun spillerne, der får pulsen op under slutrunden.

Det gør i særdeleshed også TV 2’s vært Stine Bjerre og håndboldeksperten Lærke Møller.

De har efterhånden dækket en del slutrunder sammen, og det er der kommet et helt særligt ritual ud af, som de udfører i fællesskab.

Hver morgen snører de løbeskoene og løber en tur sammen.

Det fortæller Lærke Møller på sin Instagram.

Men under denne slutrunde har de også haft selskab af Sofie Bæk, fortæller hun.

– Sofie har haft debut på løbeturen, dog mangler hun fortsat sin debut i fitness, jeg tvivler på, at hun når det?!, skriver hun kækt.

Lærke Møller har også delt et ældre billede af hende, Stine Bjerre, Thomas Kristensen og Morten Ankerdal fra et fitnesslokale.

Her fortæller hun en overraskende detalje:

– Thomas Kristensen stod tidligere altid for yoga-holdet, skriver hun og tilføjer, at fitnessholdet i år også består af TV 2-reporterne Maja Laursen Bjerg og Lykke Thymann Hansen.

Fredag morgen har Lærke Møller delt et billede af sin løbemakker Stine Bjerre og hende efter en løbetur på fem kilometer.

Hvor hun skriver, at "løbeholdet melder klar til en stor håndbolddag", hvor Danmark i aften spiller EM-semifinale.

Optakten til kampen, der spilles 20.30, begynder 19.30 på TV 2.

Læs mere om: