14. dec. 2024
Af Caroline Andersen

Kong Haralds store dilemma: Vil han nævne elefanten i rummet?

Kong Harald.
Kong Harald.
Foto: Ntb/Reuters/Ritzau Scanpix
Snart ringer vi det nye år ind, men traditionen tro skal vi først have en nytårstale. I Norge går spekulationerne allerede på, om kong Harald vil nævne elefanten i rummet.

Der er ingen tvivl om, at 2024 har budt på lidt af hvert i det norske kongehus.

Særligt sagen om kronprinsesse Mette-Marits søn, Marius Borg Høiby, har skabt debat i Norge. Marius Borg Høiby er nemlig blevet sigtet for en række forhold, heriblandt vold og voldtægt.

I Norge spekulerer SE&HØR blandt andet i, om 87-årige kong Harald kommer til at nævne sagen i sin nytårstale - og her er der klart svar fra den norske retorikekspert og lektor ved Højskolen Kristiania, Kjell Terje Ringdal.

- Det er tydeligt, at der er en lille elefant i rummet. Det ville nok være lidt mærkeligt, hvis han slet ikke nævnte det. Men da kongen er den største, så vil han nok også være stor i denne sammenhæng ved at sige: ”Hvad ved jeg? Vi har også haft vores udfordringer, men de udfordringer er mindre end andre steder i verden, fortæller Kjell Terje Ringdal til norsk SE&HØR.

Kong Haralds nytårstaler har tidligere fået verdensomspændende opmærksomhed og ros for sine velvalgte ord - og måske kongen får samme opmærksomhed i år, hvis han kommenterer på sagen om Marius Borg Høiby.

Mere om: