25. dec. 2024
Af Josephine Sjelhøj, Ulrik Ulriksen

Det siger mere end tusind ord: Her er øjeblikket, hvor alt forandres for kongefamilien

Prinsesse Isabella, prins Vincent, kronprins Christian, dronning Mary og prinsesse Josephine. 
Prinsesse Isabella, prins Vincent, kronprins Christian, dronning Mary og prinsesse Josephine.
Foto: Mads Nielsen/Ritzau Scanpix
ÅRET I KONGEHUSET - DEN 14. JANUAR: Fra deres plads i Tronsalen på Christiansborg fulgte dronning Mary sammen med Christian, Isabella, Josephine og Vincent med i alt, hvad der skete på balkonen, hvor kong Frederik stod i ensom majestæt.

Den 14. januar 2024 forandrede kongefamiliens liv sig for altid.

Det er ikke til at glemme billederne af kong Frederik på Christiansborgs balkon, hvor han blev udråbt som Danmarks nye regent.

Men det er billedet inde fra Tronsalen, som sætter et af de største aftryk.

Mens Frederik stod alene på balkonen og blev hyldet af de tusindvis af fremmødte danskere, var hans fire børn, kronprins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine, samlet for at overvære det historiske øjeblik.

Tvillingerne stod forrest med foldede hænder, mens dronning Mary holdt kærligt om sin yngste datter. Prinsesse Isabella stod ved siden af sin mor med hænderne solidt på lillebrors skuldre, mens kronprins Christian – som søskendeflokkens overhoved – var bagerst med et stolt blik i øjnene.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-12-16/20240121-073603-L-8017x5347ma.jpg
Resten af familien så på mens kong Frederik blev udråbt som konge.
Foto: Mads Nielsen/Ritzau Scanpix

I det øjeblik ændrede alt sig.

Efter de mange mennesker på Chri­stiansborg Slotsplads havde brølet ni hurraråb op mod kong Frederik, sørge­de kongen for at hylde sin elskede mor, dronning Margrethe, der ikke selv var på Christiansborg.

– Min mor, Hendes Majestæt Dron­ning Margrethe den 2. har regeret Dan­mark i 52 år. Gennem et halvt århund­rede er hun fulgt med tiden med vores fælles arv som afsæt. Til al tid vil hun blive husket som en regent ud over det sædvanlige. Min mor har som få formået at gå i et med sit kongerige, sagde Dan­marks nye konge.

Da Frederik havde sagt, hvad han havde på hjerte, kom dronning Mary ud på balkonen til sin helt private kon­ge. Frederik hyldede sin dronning med et kærligt blik, og kongeparret vinkede stående tæt sammen til hele Danmark, hvilket fik alle foran dem til at juble højlydt.

Kort efter fulgte den nyslåede kron­prins Christian og hans søskende prin­sesse Isabella, prinsesse Josephine og prins Vincent trop og kom ud til deres stolte forældre på balkonen.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-12-16/20240114_JSU3079.jpg
Kort efter stod hele familien på balkonen.
Foto: Jesper Sunesen

Læs mere om: