17. dec. 2024
Af Josephine Sjelhøj

Dronning Silvia og de kongelige børn vækker begejstring: Er det mon en ny tradition?

Dronning Silvia med alle sine otte børnebørn. 
Dronning Silvia med alle sine otte børnebørn.
Foto: Spa/Danapress/Ritzau Scanpix
De seneste to år har dronning Silvia taget imod juletræer sammen med sine otte børnebørn.

For andet år i træk havde dronning Silvia alle sine otte børnebørn med, da hun tog imod juletræer på Det Kongelige Slot i Stockholm.

Grantræerne overdrages traditionen tro af jægermesterstuderende fra Sveriges Landbrugsuniversitet i Umeå. Siden 1960'erne har de studerende givet juletræer til den kongelige familie, men det er ikke altid de samme, der tager imod dem.

Gennem årene har forskellige kongelige familiemedlemmer nemlig taget imod de flotte grantræer, men de seneste to år er det dronning Silvia, som har haft tjansen.

Og begge gange har hun været omgivet af otte af sine allerstørste kærligheder, nemlig børnebørnene, prinsesse Estelle, 12, prinsesse Leonore, 10, prins Nicolas, ni, prins Oscar, otte, prins Alexander, otte, prins Gabriel, syv, prinsesse Adrienne, seks samt prins Julian på tre.

Sammen pyntede de alle juletræet, som skal stå på slottet i Stockholm.

Hverken i år eller sidste år var det annonceret på forhånd, at dronning Silvia ville få selskab af sine børnebørn til julehyggen, men mon ikke, at det er en ny tradition, der måske gentager sig i 2025?

https://imgix.billedbladet.dk/2024-12-17/20241216-234908-1-4692x3122ma.jpg
Dronning Silvia med alle sine otte børnebørn.
Foto: Spa/Danapress/Ritzau Scanpix

Læs mere om: