18. dec. 2024
Af Louise Rømer

Kronprinsesse Mette-Marit gør ligesom dronning Mary: Vild med dansk designer

Kronprinsesse Mette-Marit og dronning Mary.
Kronprinsesse Mette-Marit og dronning Mary.
Foto: Hanne Juul og Jesper Sunesen
Dronning Mary og kronprinsesse Mette-Marit er faldet for den samme smykkedesigner.

Den norske kronprinsesse Mette-Marit besøgte forleden bo- og plejecentret Risenga i Asker sammen med kronprins Haakon i forbindelse med den nært forestående jul. Under besøget var der julekoncert med kendte og elskede julesange.

Kronprinsessen var iklædt et elegant sæt tøj i lyse farver, mens smykket var prikken over i'et.

Rundt om halsen havde Mette-Marit Sophie Bille Brahe Petite Fellini Croix Freshwater Pearl-halskæden. Ifølge UFO No More er kæden udført i 14 karat guld, mens korset består af ferskvandsperler.

Også dronning Mary er glad for Sophie Bille Brahes elegante design. Da hun i 2022 overværede TV 2-showet ”Mary 50 år – Vi fejrer Danmarks kronprinsesse” bar hun creoler derfra.

Da dronningen i 2023 cyklede rundt i gaderne i Sydney, var hun også iført det danske smykkedesign.

Norske prinsesse Ingrid Alexandra har også opdaget den danske designer. Hun ejer nemlig et par Sienna-øreringe, som hun havde i ørerne, da kronprinsesse Mette-Marit fyldte 50 år i 2023.

Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit holder 50-års fødselsdagsfest: Middagen

Læs mere om: