Inden længe sker det: Prinsesse Isabella er sikkert selv inde over beslutningen
De seneste år har Frederik og Mary fejrede store livsbegivenheder.
Sidste år fyldte kronprins Christian 18, i januar blev Frederik udnævnt til konge, og i maj havde kongeparret 20-års bryllupsdag.
Den 21. april næste år kan kongeparret igen fejre en stor begivenhed, hvor deres ældste datter, prinsesse Isabella, fylder 18.
Det er ikke meldt ud, hvordan fejringen kommer til at være, og ifølge BILLED-BLADETs hofreporter Marianne Singer kan det både blive stort og småt.
- Hun er jo ikke tronfølger, så de kan egentlig vælge at holde hendes fødselsdag, som, de synes, passer bedst i familien. Og selvfølgelig hvordan prinsesse Isabella selv ønsker at fejre sin store dag. Jeg tror aldrig, de vil påtvinge hende noget, hvis hun ikke havde lyst, siger Marianne Singer.
- Jeg tænker, kongeparret involverer Isabella meget i, hvordan fejringen skal være. Hvor stort og offentligt det skal være. Kongeparret virker til at lytte meget til deres børn, og det vil undre mig meget, hvis hun ikke er inde over beslutningen.
Prinsesse Isabellas seneste store fest var konfirmationen den 30. april 2022. Prinsessen blev konfirmeret i Fredensborg Slotskirke, og efterfølgende var der fest i Orangeriet ved Fredensborg Slot.
- Det bliver spændende, om dagen kommer til at minde om hendes konfirmationsfejring, hvor festen for venner og familie var privat, men vi fik lov til at stå flere steder ved slottet, og danskerne på den måde ”måtte være lidt med til at fejre hende”. Både familie og venner var virkelig i feststemning, og det var så dejligt at se.
- Der kommer helt sikkert til at være fest og musik, ligesom da hun blev konfirmeret, hvor både Danseorkestret og Thor Farlov var at optræde. Da kronprins Christian holdt sin store 18-års fejring på Christiansborg Slot, var der jo også den store musikalske overraskelse i Benjamin Hav & Familien, lyder det fra Marianne Singer.
- Men som sagt er det jo ret usikkert, hvor meget eller hvor lidt offentligheden bliver involveret, hvilket selvfølgelig er helt i orden. Jeg synes generelt, der er en fin balance i, at man ser hende med jævne mellemrum ved de kongelige markeringer, men hun har også lov til at have en ungdomsliv for sig selv og bliver dermed ”beskyttet” lidt af mor og far, slutter Marianne Singer.