19. dec. 2024
Af Marie Krakau

Kong Frederik er kongehusets mest populære, men hvem er nr. 2? Her er hele listen

Kongefamilien og dronning Margrethe
Kongefamilien og dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
En helt ny måling om kongehusets popularitet er blevet offenltiggjort.

TV 2 offentliggjorde torsdag morgen en undersøgelse de i samarbejde med Megafon har fået lavet, hvor opbakningen til kongehuset måles.

Den kommer i forbindelse med TV 2-programmet "De kongelige øjeblikke", der kigger tilbage på et kongelige år, der gik. Og hvilket år det har været! Med et tronskifte i januar har det været et historisk år, hvor der er nok at dykke ned i.

Blandt spørgsmålene i Megafon-målingen er bl.a. hvorvidt man mener, at Danmark skal være et monarki eller en republik. Her svarer 76% i december 2024, at det skal være et monarki. Det er sammenholdt med den seneste måling fra starten af januar 2024 - nærmere bestemt seks dage før tronskiftet - hvor den lå på 78%.

Samme fald ser man ikke, når man vender blikket om undersøgelsens andet spørgsmål, nemlig hvem i det danske kongehus, der er den bedste repræsentant for Danmark.

D. 8. januar 2024 var dronning Margrethe vurderet til at være den bedste repræsentant med 38% af respondenterne, der valgte hende.

Nu er det billede ændret. Kong Frederik indtager med længder førstepladsen. Hele 49% af de adspurgte mener, at vores konge er den bedste repræsentant for Danmark.

Der er dermed ingen tvivl om, at han må være kongehusets mest populære, når det kommer til at hvem, vi helst ser være vores kongelige ansigt udadtil.

Den fulde liste er som følger:

1. Kong Frederik

2. Dronning Margrethe

3. Dronning Mary

4. Prins Joachim

5. Kronprins Christian

6. Prinsesse Marie

Læs mere om: