Hvor er det bare sødt! Albert Harson spiller klaver med sin nyfødte søn i armene
Drømmen om at blive en lille familie gik i opfyldelse for Jenna August Harson og ægtemanden Albert Harson, da blev forældre til lille William.
Deres søn kom til verden den 6. december og er nu knap to uger gammel.
- Han er helt perfekt og har det rigtig godt. Vi er meget forelskede herhjemme og nyder juledagene som en lille ny familie, lød det fra de nybagte forældre, da de i weekenden afslørede nyheden på Instagram.
Nu har den 35-årige ”Vild med dans”-stjerne så delt den sødeste video i en story på Instagram.
Her har hun filmet Albert, imens han sidder ved klaveret og spiller med den ene hånd, imens William trygt ligger i hans anden arm.
William kigger op på sin far, imens han spiller den smukkeste musik, og man kan se, at han har tykt, mørkt hår.
Jenna August Harson har også delt en video fra ”Vild med dans” i 2020, hvor parret dansede sammen og senere forelskede sig. Hun skriver i Instagram-storien, at det nu er fire år siden.
Til videoen, hvor 22-årige Albert spiller klaver for deres søn, skriver hun, at de i dag er blevet en lille familie. Meget er altså sket i deres liv på kun fire år.
BILLED-BLADET har fået tilladelse til at bringe et Instagram-billede, hvor Jenna og Albert kigger forelsket på deres nyfødte søn.