Det kan ikke blive bedre for dronning Silvia: Hendes ord siger det hele
Det var naturligvis en stor lykke i den svenske kongefamilie, da kong Carl Gustaf og dronning Silvias første barnebarn, prinsesse Estelle, kom til verden i 2012.
Siden da har kongeparrets tre børn, kronprinsesse Victoria, prins Carl Philip og prinsesse Madeleine, beriget dem med i alt otte børnebørn – og et niende på vej.
Nu er de endda også alle sammen samlet igen i Sverige.
I sommer flyttede prinsesse Madeleine og hendes mand, Chris O’Neill, hjem til Sverige med deres tre børn, Leonore, Nicolas og Adrienne.
Netop den flytning må være en stor lykke for dronning Silvia, siger hofreporter på BILLED-BLADET Marianne Singer.
-Det kan ikke blive bedre for hende. Så let kan det siges. Dronning Silvia er bedstemor med stort B, lyder det fra Marianne Singer.
-Jeg ser hende næsten som en ”super-granny”. Nu har hun alle børn og børnebørn tæt på, og det er lige præcis der, hun trives allerbedst.
-Jeg glemmer aldrig, da dronningen selv sagde til mig under en fødselsdagsfejring på Solliden Slot: ”Ja, børnebørn er livets dessert”.
Til februar udvides flokken af børnebørn, når prinsesse Sofia føder sit og prins Carl Philips fjerde barn.
Da dronning Silvia blev spurgt ind til familieforøgelsen, lød hendes svar prompte: ”Super!”, mens hun storsmilende gav to thumbs up.
-Hun er bare vild med sine børnebørn, og hun har tydeligvis også et meget nært forhold til dem alle, lyder det fra Marianne Singer.
-Man har kunnet se det, fra prinsesse Estelle (dronning Silvias ældste barnebarn, red.) var helt lille. Hun er meget opmærksom på dem, og tager det så roligt. Jeg synes også, man kan se, det smitter af på børnebørnene. Forleden havde dronningen alle otte børnebørn med på slottet, da de skulle tage imod årets juletræer, og her hyggede de sig sammen. Børnene fjollede rundt og hyggede sig med hinanden. De var bare børn med deres bedstemor.
-Det er tydeligt en stor lykke for hende, at prinsesse Madeleine og familien er kommet hjem. Flokken er samlet, slutter hofreporter på BILLED-BLADET Marianne Singer.
Dronning Silvia og kong Carl Gustaf har - indtil videre - otte børnebørn:
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel har prinsesse Estelle, 12, og prins Oscar, 8.
Prins Carl Philip og prinsesse Sofia har prins Alexander, 8, prins Gabriel, 7, og prins Julian, 3. Prinsesse Sofia ventes at fødes parrets fjerde barn til februar.
Prinsesse Madeleine og Chris O'Neill har prinsesse Leonore, 10, prins Nicolas, 9, og prinsesse Adrienne, 6.