20. dec. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Genkender du Natasja Crones røde julekjole? Her har du set den før

Natasja Crone og Melvin Kakooza er værter på "Alletiders Juleshow" i år. 
Natasja Crone og Melvin Kakooza er værter på "Alletiders Juleshow" i år.
Foto: Sille Serup/TV 2
Natasja Crone er tilbage som vært på "Alletiders Juleshow", og heller ikke hendes smukke julekjole er helt ny.

Julen står for døren, og fredag aften er det blevet tid til, at TV 2 sender årets store juleshow.

Det er igen Natasja Crone, der er vært, men i år har hun fået en ny makker i form af Melvin Kakooza.

Den røde julekjole er til gengæld ikke ny, og hvis man synes, man har set den før, er det ikke helt forkert.

Da Natasja Crone var vært på ”Alletiders Juleshow” tilbage i 2021 sammen med Peter Mygind, havde hun nemlig den samme kjole på.

"Alletiders Juleshow" på TV 2, 23. december 2021. Vi blænder op for en sand julefest, når værterne Peter Mygind og Natasja Crone guider os gennem et bevægende og festligt juleshow, spækket med musikalske og underholdende indslag. Oplev store danske solister som Andreas Odbjerg, Lis Sørensen, Poul Krebs og Stine Bramsen fortolke nogle af de mest elskede og kendte julemelodier sammen med Aalborg Symfoniorkester. Og Bager-Jørgen optræder.
Natasja Crone og Peter Mygind til "Alletiders Juleshow" i 2021.
Foto: Martin Dam Kristensen/TV 2

Peter Mygind er ikke vært i år, men til gengæld dukker han op i showet for at give et nummer. Det samme gør blandt andre Mads Langer, Lis Sørensen, Ida Laurberg og Tim Christensen.

Læs mere om: