Lettet prinsesse Madeleine efter stor privat udfordring: Det er gået overraskende godt
Prinsesse Madeleine og hendes mand Chris O’Neill og deres tre børn Leonore, Nicolas og Adrienne har efter flytningen fra Florida i USA til Stockholm i Sverige efterhånden fundet sig godt til rette.
Livet i Sverige er meget anderledes i forhold til den solrige del af USA, men efterhånden har især børnene accepteret den svenske kultur.
Det glæder både Chris O'Neill og Madeleine.
Prinsesse Madeleine nyder at være i Sverige
Børnene er begyndt i svensk skole, og de nyder det tilsyneladende.
– Det er virkelig herligt. Jeg er vældig glad for, at børnene trives – for når børnene har det godt, så falder alt det andet på plads. Det er gået overraskende godt, siger prinsesse Madeleine ifølge Svensk Damtidning i et interview med svensk TV4, og hun har mere på hjerte.
- Det er fantastisk at se, hvor godt de har tilpasset sig, men også med hvilken kærlighed de ser på Sverige. Det er vældig fint, når man kan føle, at de virkelig har taget Sverige til sig, lyder det fra Madeleine, der sammen med sin Chris flyttede familien fra USA til Sverige i sommer.