23. dec. 2024
Af Helle Skram de Fries

Sådan holder Anette Werner den første juleaften uden sin Jens

Anette Werner.
Anette Werner.
Foto: Hanne Juul.
Jens Werner elskede julen højt, og familiens første jul uden ham er naturligvis svær.

Selv om det er mindre end et halvt år siden Anette Werner og børnene Isabella og Nikolai mistede Jens Werner, der gik bort 9. juli, skal julen selvfølgelig fejres.

- Jens elskede virkelig julen, og den første jul uden ham bliver naturligvis svær. Det føles så uretfærdigt, at han ikke er her længere, fortæller Anette Werner i et stort interview i BILLED-BLADET nr. 51.

Anette Werner.
Anette Werner.
Foto: Hanne Juul.

Familien har altid været hvert andet år hos Jens’ familie og hvert andet år hos Anettes søster og hendes tre børn.

- Dem holder vi jul med i år. Isabella og Nikolai er meget tætte med deres fætre og kusiner.

Her er Jens Werner med Anette og børnene Isabella og Nikolai ved finalen i "Vild med dans" 2022.

Jens Werner med sin familie.
Jens Werner med sin familie.
Foto: Dan Mariegaard.

Nikolai står for julemaden

Jens Werners mor Eva på 91 skal være hos sin anden søn Lars og hans kone Hanne.

- Sidste år holdt vi jul, og der var Jens’ mor med, og det er hun selvfølgelig glad for i dag, fortæller Anette Werner i interviewet.

Nikolai står for julemenuen, der er traditionel.

- Det går han meget op i, og han er god til at lave mad. Vi skal helt sikkert have flæskesteg og risalamande.

Her er Anette med sønnen Nikolai.

Anette Werner med sønnen Nikolai.
Anette Werner med sønnen Nikolai.
Foto: Privat.

Lys på gravstedet

Juleaftensdag går familien i kirke.

- Jens sagde altid, at han var med, men det var han sjældent. Så det jokede vi tit med. Min søster og jeg er altid i kirke den dag, og det har vi været fra barnsben.

- I år skal vi selvfølgelig tænde et lys på Jens’ gravsted, forsikrer Anette Werner, der ofte besøger sin mands grav på kirkegården ved Hareskov Kirke, hvor hendes forældre også har deres gravsted.

Anette Werner ved sin mands gravsted.
Anette Werner ved sin mands gravsted.
Foto: Hanne Juul.

Anette og børnene savner deres ægtemand og far.

- Men jeg er samtidig taknemmelig for, at jeg i vores 24 år sammen fik så meget kærlighed.

Anette Werner med hunden Ellie, som hun fik af Jens Werner, inden han døde.
Anette Werner med hunden Ellie, som hun fik af Jens Werner, inden han døde.
Foto: Hanne Juul.

Læs mere om: