31. dec. 2024
Af Luise Marie Bekker

Sjældent set: Kong Charles og prinsesse Anne side om side

Kong Charles og prinsesse Anne.
Kong Charles og prinsesse Anne.
Foto: Russell Cheyne/Reuters/Ritzau Scanpix
Den britiske majestæt og hans søster ser ud til at nyde hinandens selskab.

Få dage efter at have været vært for hele familien under årets juletamtam, var kong Charles søndag den 29. december i kirke.

Kongen så ifølge HELLO! ud til at være i højt humør, da han gik ind i St Mary Magdalene-kirken.

Men han var selvfølgelig også i selskab med en særlig person: hans søster, prinsesse Anne.

Et helt år siden sidst

På trods af deres utroligt tætte forhold er det ikke almindeligt at se søskendeparret deltage i et privat arrangement eller arbejde sammen på grund af deres utroligt travle hverdag.

Ifølge mediet er det da også lige knap et helt år siden, de sidst deltog i en gudstjeneste sammen.

Søster og bror slentrede afslappet mod kirken og så ud til at nyde hinandens selskab.

Prinsesse Anne og kong Charles.
Prinsesse Anne og kong Charles.
Foto: Bav Media/Splash/Ritzau Scanpix

Arbejder hårdt

Prinsesse Anne er en af de mest hårdtarbejdende i det britiske kongehus.

Og da kong Charles afslørede, at han var blevet diagnosticeret med kræft, påtog hun sig flere af majestætens officielle pligter.

Hun er meget loyal over for sin bror, og det ser tilmed ud til, at de to har et tæt forhold.

Læs mere om: