1. jan. 2025
Af Pelle Rigtrup

Kong Frederiks nytårstale trækker overskrifter i udlandet: Det skriver de

Kong Frederik.
Kong Frederik.
Foto: Lars H. Laursen
Det er naturligvis ikke gået ubemærket hen i udlandet, at kong Frederik i går holdt sin første nytårstale.

En historisk begivenhed udspillede sig i går i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg, da kong Frederik holdt sin første nytårstale.

Efter 52 nytårstaler fra dronning Margrethe var det nu hendes ældste søns tur til at tale til hele befolkningen på årets sidste aften.

Men begivenheden tiltrak sig naturligvis ikke kun opmærksomhed herhjemme.

I det store udland har talen også trukket adskillige overskrifter.

Det britiske medie Hello Magazine kalder talen for poetisk, mens norsk Se & Hør kalder det for et historisk øjeblik.

I Sverige lægger Svensk Damtidning vægt på den del af talen, hvor kong Frederik fortæller, at han aldrig vil glemme denne første tale.

I Spanien fremhæver HOLA de mange detaljer i modtagelsesgemakket, hvor kongen holdt sin tale.

Talen er også blevet bemærket i Australien, hvor Sky News kalder den for hjertevarm, mens de naturligvis også lægger vægt på, at dronning Mary nævnes flere gange.

Læs mere om: