1. jan. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Siger farvel om en måned: Kong Frederik giver Lene Balleby fornem titel

Kong Frederik
Kong Frederik
Foto: Hanne Juul
Kong Frederik har den 1. januar udnævnt kommunikationschef Lene Balleby til kammerdame. Hun fratræder sin stilling i kongehuset om en måned.

Siden 2008 har Lene Balleby været kommunikationschef for kongehuset, og hun er i allerhøjeste grad en af hoffets nøglemedarbejdere.

For nogle måneder siden meddelte kongehuset, at hun har valgt at fratræde sin stilling, og derfor er det den 1. januar sidste gang, vi kommer til at se Lene Balleby til et nytårstaffel.

Det har hun prøvet mange gange før, men der er sket noget siden sidst.

Netop i dag har kong Frederik nemlig udnævnt hende til kammerdame.

Det oplyser kongehuset onsdag eftermiddag.

OPGAVE: Statsbanket på kongeslottet.Diverse gæster ankommerSTED: StockholmJOURNALIST: Ulrik Ulriksen og Marianne SingerFOTOGRAF: Hanne JuulDATO: 20240506
Lene Balleby
Foto: Hanne Juul

Kammerdametitlen er en ærestitel. Den første kammerdame i Danmark blev udnævnt i forbindelse med dronning Margrethes 25-års regeringsjubilæum i 1997. De bærer ikke uniform, men derimod et embedstegn, der er udformet som en broche, skriver kongehuset.

Kongehuset har endnu ikke offentliggjort, hvem der bliver ny kommunikationschef, når Lene Balleby fratræder sin stilling den 1. februar.

Læs mere om: