Smuk i smaragdgrøn: Dronning Marys forrygende nytårstaffel-look
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Sædvanen tro ramte dronning Mary stilmæssigt plet, da hun onsdag aften ankom til gallataffel på Amalienborg Slot.
Som de sidste ankom hun sammen med kong Frederik til det festlige nytårstaffel, og hun strålede i et elegant look i smaragdgrønne toner.
Dronning Mary var klædt i en smuk smaragdgrøn kjole syet i silkevelour med en delikat blondeoverdel.
Det er den danske haute couture skrædder Birgit Hallstein, der i sin tid også syede dronning Marys brudekjole, som står bag den fortryllende kjole.
Til den smaragdgrønne kjole bar dronning Mary diadem og øreringe fra smaragdsættet, som er en del af kronjuvelerne.
Dronning Mary er kendt for at genbruge ting fra sin garderobe, og det flotte look har vi da også set før: Dronning Mary bærer det samme look på gallaportrætterne af kongeparret, som blev afsløret tilbage i april.