Sidste gang var det en kæmpe overraskelse: Kommer prins Joachim mon også i år?
Tirsdag afholder kong Frederik og dronning Mary endnu en nytårskur på Christiansborg Slot.
Her er det nemlig traditionen tro officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen, I., II. og III. rangklasse samt indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner, der er indbudt af kongeparret.
Men sidste år dukkede der en uventet – og kongelig – gæst op til netop denne kur: nemlig prins Joachim!
Dengang var det stadig dronning Margrethe, der var vært for nytårskuren, og det var ikke på forhånd meldt ud, at hendes yngste søn også ville deltage i festlighederne.
Prins Joachim deltog som almindelig gæst som en del af forsvaret i kraft af hans arbejde som forsvarsindustriattaché.
Spørgsmålet er nu, om prins Joachim igen i år dukker op, når kongeparret tirsdag afholder deres nytårskur for bl.a. Forsvaret.
Den 1. januar var både han og prinsesse Marie med ved årets nytårstaffel.