7. jan. 2025
Af Pelle Rigtrup

Kendt dansker skal mødes med kong Frederik i aften: Det skal der ske

Kong Frederik.
Kong Frederik.
Foto: Claus Fisker
I aften afholder Geografisk Selskab julemøde, hvor kong Frederik vil deltage sammen med en særdeles kendt dansker.

Kong Frederik har siden i morges haft travlt med nytårskur, men senere på dagen venter endnu et programpunkt for kongen.

Han skal således deltage i det traditionsrige julemøde i Det Kongelige Geografiske Selskab.

Her venter der ham et møde med en særdeles kendt dansker.

Som en del af julemødet vil astronaut Andreas Mogensen holde oplægget ”Jorden set fra rummet med danske øjne”, hvor han vil fortælle om sine 199 dage i rummet og sit arbejde på SpaceX's Crew Dragon, hvor han gennemførte over 30 europæiske og internationale eksperimenter.

Det er ikke første gang, at kong Frederik og Andreas Mogensen mødes.

I maj 2024 var astronauten inviteret med til den store gallamiddag, der blev afholdt, da kongeparret var på statsbesøg i Sverige.

Andreas Mogensen hilser på dronning Mary og kong Frederik i forbindelse med gallamiddagen.
Andreas Mogensen hilser på dronning Mary og kong Frederik i forbindelse med gallamiddagen.
Foto: Hanne Juul

Andreas Mogensen mødtes desuden med daværende kronprins Frederik, inden han i 2023 drog afsted på sin anden rummission.

Andreas Mogensen og daværende kronprins Frederik i 2023.
Andreas Mogensen og daværende kronprins Frederik i 2023.
Foto: Martin Høien

Læs mere om: