Prinsesse Sofia skal snart føde: Sådan har hun det
”Deres kongelige højheder prins Carl Philip og prinsesse Sofia har den store glæde at meddele, at prinsessen venter parrets fjerde barn”.
Sådan lød den lykkelige nyhed på det svenske kongehus’ hjemmesiden i september.
Prinsesse Sofia, som skal føde i februar, har siden den store Nobelfest i december droslet ned for sine kongelige opgaver.
Til Svensk Damtidning fortæller kongehusets kommunikationschef Margareta Thorgren, hvordan prinsessen har det nu, kort før fødslen:
- Prinsesse Sofia har det godt, lyder den gode besked om prinsessen.
Prinsesse Sofia bor til daglig i Villa Solbacken med prins Carl Philip og deres tre drenge, prins Alexander, prins Gabriel og prins Julian.
De tre drenge var meget glade for nyheden om, at der kommer en lille ny i familien.
Det har kongehusets kommunikationschef Margareta Thorgren tidligere fortalt til Svensk Damtidning.
- Drengene har fået det at vide, og de er meget glade og synes, at det hele er rigtig spændende!
Det er ikke meldt ud, om prinseparret venter en dreng eller en pige.
Med fødslen af den lille ny bliver Sveriges kongepar, kong Carl Gustaf og dronning Silvia, bedsteforældre til ni.
Kong Carl Gustaf og dronning Silvia har i forvejen børnebørnene:
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel har prinsesse Estelle, 12, og prins Oscar, 8.
Prins Carl Philip og prinsesse Sofia har prins Alexander, 8, prins Gabriel, 7, og prins Julian, 3.
Prinsesse Madeleine og Chris O'Neill har prinsesse Leonore, 10, prins Nicolas, 9, og prinsesse Adrienne, 6.