13. jan. 2025
Af Pelle Rigtrup

Rejser jorden rundt sammen: Sådan mødte Alfred og Madeleine hinanden

Madeleine og Alfred i "Vores jord - kurs mod nye eventyr".
Madeleine og Alfred i "Vores jord - kurs mod nye eventyr".
Foto: Bermuda/TV 2
Mikkel Beha Erichsen og hustruen Marian har i "Vores jord - kurs mod nye eventyr" selskab af deres yngste søn Alfred og kæresten Madeleine. Og det unge par har kendt hinanden længe.

I disse uger kan du opleve Mikkel Beha Erichsen rejse rundt i Sydamerika i TV 2-programmet "Vores jord - kurs mod nye eventyr".

Her har han selskab af hustruen Marian samt deres yngste søn Alfred og hans kæreste Madeleine.

Mikkel, Marian, Alfred og Madeleine i "Vores jord - kurs mod nye eventyr".
Mikkel, Marian, Alfred og Madeleine i "Vores jord - kurs mod nye eventyr".
Foto: Bermuda/TV 2

I tredje afsnit af programmet rejser familien ind i regnskoven i Amazonas, hvilket især er en udfordring for Madeleine.

Hun er nemlig bange for edderkopper, hvilket det vrimler med i regnskoven.

Hendes frygt for de ottebenede dyr kender Alfred alt til.

Ham og Madeline har nemlig kendt hinanden i en hel del år.

Madeleine og Alfred har været kærester i mange år.
Madeleine og Alfred har været kærester i mange år.
Foto: Bermuda/TV 2

Det unge par blev kærester for seks år siden, efter de havde kendt hinanden i nogle år.

De mødtes gennem en fælles veninde, som Alfred har kendt, siden han var otte år gammel.

Madeleine gik i gymnasiet med veninden, og gennem hende kom kontakten i stand. Først blev de venner og senere kærester.

Madeleine og Alfred på en båd i "Vores jord - kurs mod nye eventyr".
Madeleine og Alfred på en båd i "Vores jord - kurs mod nye eventyr".
Foto: Bermuda/TV 2

Eventyret i Sydamerika er ikke Madeleines første med den sejlerglade familie.

I 2020 var hun med i programmet "Kurs mod danske kyster", hvor familien oplevede det danske land fra søsiden.

Læs mere om: