Her skal Jytte Abildstrøm stedes til hvile – af flere grunde
11. januar blev Jytte Abildstrøm bisat fra Frederiksberg Kirke ved en både smuk og festlig ceremoni.
Til TV 2 har hendes søn Peter Mygind oplyst, at det også er her – på kirkegården ved Frederiksberg Kirke, hans mor bliver stedt til hvile.
Det er ofte, men ikke altid, at gravstedet er samme sted som ved den kirke, hvor bisættelses-højtideligheden finder sted.
Her sættes Jytte Abildstrøms smukke kiste ind i kistebilen.
Tæt på familien
”Vild med dans”-dommer Jens Werner blev bisat fra Sankt Pauls Kirke i København, men har sit gravsted ved Hareskov Kirke, der ligger tæt på hans hustru Anette og de to børn, Nicolai og Isabellas hjem.
Skuespiller Ulf Pilgaard blev bisat fra Messiaskirken i Charlottenlund, der ikke har en kirkegård tilknyttet.
Ulf Pilgaards gravsted er på Hellerup Kirkegaard, hvor han selv havde ønsket at ligge side om side med hustruen Gitte, som han mistede i 2016.
Jytte Abildstrøms gravsted er på Frederiksberg Kirkes kirkegård, der ligger tæt på Riddersalen, hvor hun var teaterdirektør i 40 år.
Flere gode grunde
Hendes mand, Søren Mygind, der 86 år gammel døde i 2020 har også sit gravsted her. Desuden blev sønnen Peter Mygind og Lise Mühlhausen i 1996 gift i Frederiksberg Kirke.
Så der er flere særdeles gode grunde til, at Jytte Abildstrøm får sit sidste hvilested ved Frederiksberg Kirke.
Selv følte hun i den sidste tid på Sankt Lukas Hospice, at hun sat på en sky, der snart ville flyve til himmels.
Og den 11. januar sørgede familie og venner for at sende hende fint afsted.