Jytte Abildstrøm i Det sidste ord: Søren var min store kærlighed
I TV 2-programmet ”Det sidste ord” søndag 12. januar afslørede Jytte Abildstrøm at Søren Mygind var hendes store kærlighed.
Faktisk boede Jytte Abildstrøm stadig hjemme, da hun som 26-årige mødte Søren Mygind.
Parret blev gift i 1961 og fik sønnerne Lars og Peter Mygind.
Her er Søren og Jytte Mygind sammen med den yngste søn Peter Mygind.
Nært venskab
Ægteskabet varede i 12 år, men efter skilsmissen bevarede de et nært venskab.
Søren Mygind døde i 2020 og har sit gravsted på Frederiksberg Kirkegård, hvor Jytte Abildstrøm også skal stedes til hvile.
På journalist Mikael Berthelsens spørgsmål om, hvem der var Jytte Abildstrøms store kærlighed, kom svaret prompte:
- Det var Søren. Vi tilgav hinanden, at det ikke gik og fortsatte som venner.
Et venskab Jytte Abildstrøm gav klart udtryk for, at hun var dybt taknemmelig for.
Her er Jytte Abildstrøm med Søren Mygind, deres to sønner Lars (yderst tv) og Peter, samt Peters to sønner Julius (bagerst) og Valdemar.