Stod bag den smukke kistepynt til Jytte Abildstrøms bisættelse: Har også en kongelig forbindelse
Jytte Abildstrøm blev bisat lørdag den 11. januar fra Frederiksberg Kirke, hvor hendes familie, venner og kolleger tog afsked med den folkekære skuespiller.
Fredag skal hendes urne lægges på Frederiksberg Kirkegård, der bliver hendes sidste hvilested.
På Instagram har Peter Mygind delt et billede af sin mors sidste hvilested, der er tildækket af et hav af blomster.
De smukke blomster ved hvilestedet er i samme stil som de farverige blomster, der pyntede hendes kiste lørdag.
- Tak også til Thomas Winkler og Erik Buch for den fantastiske udsmykning af kisten og rummet – det var lige i Jyttes ånd, skriver Peter Mygind til billedet af sin mors sidste hvilested.
Erik Buch, som stod bag de smukke farverige blomster til Jytte Abildstrøms kiste, har faktisk også en kongelig forbindelse.
Det var nemlig også blomsterdekoratøren, der stod bag dronning Marys brudebuket i 2004.
For snart 21 år siden kreerede han den smukke buket, som var sammensat af både danske og australske blomster. I buketten var der blandt andet myrter fra dronning Ingrids gamle myrteplante på Fredensborg Slot.
Om bukettens skaft var der et flettet silkebånd med en sølvring, indgraveret med det daværende kronprinspars monogram og bryllupsdato.
Efter brylluppet gav Mary brudebuketten til sin moster, Catherine Murray, som tog den med hjem til Skotland for at lægge den på graven tilhørende Marys afdøde mor, Henrietta Donaldson.
Se billederne af den daværende kronprinsesses brudebuket i galleriet herunder: