13. jan. 2025
Af Josephine Sjelhøj

Kort før termin: Prinsesse Sofia til vigtigt møde på slottet

Prinsesse Sofia. 
Prinsesse Sofia.
Foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix
Snart bliver prinsesse Sofia og prins Carl Philip forældre til deres fjerde barn.

Inden længe bliver Sveriges prins Carl Philip og prinsesse Sofia forældre til deres fjerde barn.

Den 40-årige prinsesse skal føde til februar, og siden den store Nobelfest i december har hun droslet ned for sine kongelige opgaver.

Dog kommer der snart en undtagelse.

Tirsdag den 21. januar afholder hun og Carl Philip nemlig bestyrelsesmøde i deres fond på det kongelige slot i Stockholm.

Det fremgår af den kongelige kalender.

Det er endnu ikke meldt ud, hvorvidt prinseparret skal have en dreng eller pige.

Prins Carl Philip og prinsesse Sofia har i forvejen sønnerne prins Alexander, prins Gabriel og prins Julian, som alle glæder sig over familieforøgelsen.

Det har kongehusets kommunikationschef Margareta Thorgren tidligere fortalt til Svensk Damtidning.

- Drengene har fået det at vide, og de er meget glade og synes, at det hele er rigtig spændende!

Læs mere om: