14. jan. 2025
Af Louise Rømer

Røverkøb i provinsen fjernet efter kritik: Nu fortryder tv-par

Line Franck samt Jonas og Kamilla
Line Franck samt Jonas og Kamilla
Foto: Koncern tv/ DR
Nu er der nyt om ”Røverkøb i provinsen”, der blev fjernet fra DR’s streamingtjeneste, efter to medvirkende kom med kritik.

De seneste par dage har der været massiv omtale af DR’s helt nye boligprogram ”Røverkøb i provinsen”, hvor "I hus til halsen"-eksperterne Line Franck og Dennis Lindequist hjælper boligkøbere med at finde en drømmebolig samt viser den efterfølgende proces med at gøre drømmen til virkelighed.

Forleden fjernede DR dog alle seks afsnit fra DRTV, fordi Jonas og Kamilla, som er hovedpersoner i afsnit seks, havde rettet kritik mod produktionen.

Parret fortalte til Fyns Amt Avis, at de bestemt ikke er tilfredse med, at det i programmet så ud som om, at det ikke var dem selv, der fandt deres bolig. Selv om det altså var tilfældet.

Men nu trækker de deres kritik tilbage.

Til Berlingske skriver de "ikke har noget udsætte på samarbejdet med DR og produktionsselskabet. Tværtimod". I deres skriv undskylder de ligeledes over for DR.

Læs mere om: