Det sker sjældent: Kong Frederik har skrevet personlig besked
Det var uden tvivl en meget speciel dag for kong Frederik, da han for præcis et år siden, den 14. januar 2024, overtog tronen fra sin mor, dronning Margrethe.
I anledning af årsdagen for sit virke som konge af Danmark, har han delt en besked på Instagram. Selv om det danske kongehus deler opslag ret ofte, så er det sjældent, at det er kongens egne ord, man kan læse.
Men det er altså tilfældet i dag den 14. januar 2025.
"Seriøsitet.
Koncentration.
Et smil på læben.
Det hele var i spil, da jeg på denne tid for et år siden gjorde jeg mig klar til proklamationen.
At tage over for min mor uden samtidig at skulle sige farvel var og er et privilegium af de helt store.
Den 14. januar 2024 blev fra start til slut en følelsesladet og uforglemmelig dag," lyder ordene fra kongen.