14. jan. 2025
Af Marie Krakau

Usete billeder giver et lille smugkig ind i kongefamiliens smukke hjem

Kong Frederik.
Kong Frederik.
Foto: Hanne Juul
Kongehuset har delt hidtil usete billeder fra tronskiftedagen, og de giver et lille smugkig ind i det kongelige hjem på Amalienborg.

I dag, d. 14. januar 2025, er det et år siden, at Danmark fik en ny konge, da dronning Margrethe officielt abdicerede og kong Frederik 10. overtog tronen.

På årsdagen har kongen delt usete og private billeder fra den historiske dag.

Billederne viser kongen - der på daværende tidspunkt stadig var kronprins - i gang med at iføre sig Søværnets gallauniform, som han bar, da han trådte ud på balkonen på Christiansborg Slot og blev tiljublet af en enorm folkemængde.

Det er fotografen Dennis Stenild, der også stod bag de officielle billeder af kongen, kongeparret og kongefamilien, der har taget billederne.

Kong Frederik er fotograferet på Amalienborg, og på billederne kan man få et lille smugkig ind i de private gemakker på slottet, hvor både han og familien samt dronning Margrethe bor i hver deres palæ.

Efter alt at dømme må Frederik have gjort sig klar på en af Amalienborgs øverste etager, idet der er skråvinduer, hvorfra det ligner, at en januar-sol faktisk lukker lidt lys på den ellers lidt grå festdag ind.

Læs mere om: