16. jan. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Flere kvindelige kollegaer har også spurgt, men Morten Ankerdal kender ikke svaret

Morten Ankerdal
Morten Ankerdal
Foto: Jesper Sunesen
Morten Ankerdal skal dække VM i næsten tre uger, og kufferterne er derfor godt fyldt op.

VM er i gang, og torsdag aften er det blevet TV 2’s tur til at lægge sendeflade til, når Mathias Gidsel og co. skal i aktion.

Igen i år er det Morten Ankerdal, der er vært på håndbolddækningen for TV 2.

Han var også på plads i Boxen i Herning tirsdag aften, hvor BILLED-BLADET fangede ham kort ført endnu en gennemstilling.

Morten Ankerdal skal dække slutrunden dagligt frem til finalen den 2. februar – først fra Herning og dernæst fra Oslo, hvor de rigtig spændende kampe skal spilles.

Kufferterne er derfor også godt fyldt op, men hvor mange forskellige sæt tøj han har med, kan han ikke svare på.

- Nogle af mine kvindelige kollegaer spurgte, og jeg ved det simpelthen ikke. Jeg har pakket en hulens masse tøj, men om jeg har et sæt til hver dag, ved jeg ikke, sagde Morten Ankerdal og fortalte, at han har to kufferter med.

Læs mere om: