21. jan. 2025
Af Pelle Rigtrup

Situationen omkring Arktis er anspændt: Nu kommenterer prins Joachim

Prins Joachim.
Prins Joachim.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Prins Joachim blev spurgt ind til den meget anspændte situation omkring Arktis, da han i går var med til at indvie en satellitfabrik i Aalborg.

Det var en kæmpe overraskelse for de fleste, da prins Joachim i går var med til at indvie Space Inventors nye satellitfabrik i Novi Science Park i Aalborg.

Det var nemlig ikke meldt ud på forhånd, at prinsen ville deltage.

Efter den røde snor traditionen tro var blevet klippet over, svarede han på spørgsmål fra pressen - og her blev han naturligvis foreholdt den anspændte situation omkring Arktis.

Prins Joachim og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund til indvielsen.
Prins Joachim og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund til indvielsen.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

TV 2 Nord ville således vide, hvordan han mærker situationen i sit job som forsvarsindustriattaché i Washington.

- Arktis har hele tiden været der, fordi alt hvad der handler om forsvarsindustri vil på en eller anden måde - set med danske øjne - også komme til at berøre Arktis.

- Og når det som samtidig er som forsvarsindustriattaché i Washington så er det ikke småting, vi prøver at gøre os gældende med i forhold til samarbejde, underleverancer eller decideret direkte leverancer. Så jo mere der kommer på de her kapitler om Arktis, jo bedre er min fortælling og jo nemmere er mit job, fortalte han til TV 2 Nord.

Læs mere om: