26. jan. 2025
Af Karina Didriksen

Opdagede du det? Poul Reichhardts søn er med i Sommerdahl

Poul Reichhardt.
Poul Reichhardt.
Foto: Olav Kjelstrup/Ritzau Scanpix
Skuespilleren Poul Reichhardts kendte søn er tilbage på tv efter flere års pause og medvirker i sæson 6 af ”Sommerdahl”.

Poul Reichhardt opnåede stor succes gennem sin lange skuespilkarriere, hvor han blev en af de største og mest populære danske stjerner.

Han gav passionen for skuespil videre til den næste generation i familien, og søndag kunne man opleve hans søn i den nye sæson af ”Sommerdahl”.

Det er den afdøde skuespillers søn Peter Reichhardt, som har landet en gæsterolle i TV 2 Charlie-serien.

58-årige Peter Reichhardt spiller rollen som Jannik Busck, der er gift med den kvinde, som findes dræbt. Han medvirker i afsnit 1 og 2.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-01-21/Foto_-Henrik-Petit_TV-2-%286%29v.jpg
Peter Reichhardt i "Sommerdahl".
Foto: Henrik Petit/TV 2

Peter Reichhardt blev uddannet skuespiller i 1994 og har gennem årene medvirket i diverse film og serier.

Det er dog første gang i 16 år, at man kan opleve ham i en tv-serie. Han medvirkede senest i ”2900 Happiness” tilbage i 2009.

Peter Reichhardt fik allerede sin debut på det store lærred som etårig i filmen ”Mig og min lillebror og storsmuglerne” fra 1968, hvor hans far også medvirkede.

Derudover gjorde han sig bemærket som den ondskabsfulde Sten i filmen ”Zappa”, da han var 15 år.

Fra 1997 til 2005 var Peter Reichhardt teaterchef på Mungo Park Teater.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-01-21/_MHO7130.jpg
Peter Reichhardt.
Foto: Martin Høien

Hans far, Poul Reichhardt, døde i oktober 1985, 72 år gammel. Det er i år 40 år siden. Og ligheden mellem far og søn er ikke til at komme udenom.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-01-21/20071203-220749-2-3232x3272ma.jpg
Poul Reichhardt.
Foto: Kurt Lorentzen/Ritzau Scanpix

Poul Reichhardt fik sønnen Peter med sin hustru, balletdanser og skuespiller Charlotte Ernst.

Her ses Poul Reichhardt med sønnen Peter Reichhardt, da han var barn.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-01-21/SH-Willy-Henriksen-foto.jpg
Poul Reichhardt med sønnen Peter Reichhardt i 1978.
Foto: Willy Henriksen

Læs mere om: