Prins William overrasker: Dukkede pludselig op i Monaco
Tirsdag blev der spillet Champions League-kamp på Louis II Stadium i Monaco.
Her tørnede britiske Aston Villa sammen mod AS Monaco, og denne aften var der royal opbakning til begge hold.
42-årige prins William er nemlig dedikeret Aston Villa fan, og han havde taget turen over den engelske kanal for at heppe på favoritholdet.
Det er første gang i 41 år – så altså i prinsens levetid – at Aston Villa spiller i Champions League, så naturligvis var han på lægterne for at heppe på Unai Emerys herrer.
Og prinsen var ikke alene i tilskuerboksen. Ifølge Hello! Magazine havde han sin nære ven Thomas van Straubenzee ved sin side. De to har været venner siden barndommen og gik i skole sammen. Thomas van Straubenzee er desuden gudfar til prinsesse Charlotte.
Prins William var ikke den eneste kongelige, som var på stadion.
Fyrst Albert heppede på AS Monaco, fremgår det af billeder fra aftenens Champions League-kamp.
Tirsdag aften var det dog prins William, der måtte tage skuffet hjem.
Hjemmeholdet vandt 1-0, og kampens eneste mål faldt allerede otte minutter inde i kampen.