22. jan. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Se de mange billeder: Det vrimler med kendte til premiere på Pigen med nålen

Se de mange billeder: Det vrimler med kendte til premiere på Pigen med nålen
Det vrimler med kendte gæster i Imperial onsdag aften, for her er der premiere på filmen "Pigen med Nålen", der har Trine Dyrholm og Vic Carmen Sonne i hovedrollerne.

Mange har hørt historien om Dagmar Overbye, Danmarkshistoriens største seriemorder, og nu kan man se hende portrætteret på film af ingen ringere end Trine Dyrholm.

”Pigen med nålen” er titlen på filmen, og onsdag aften var der gallapremiere på dramaet, der allerede har opnået stor international anerkendelse, og som er i spil til at få en af de eftertragtede Oscar-nomineringer.

Filmen handler om den unge fabriksarbejder Karoline og foregår i tiden efter 1. verdenskrig. Hun er arbejdsløs, forladt og gravid, da hun møder Dagmar, som driver et hemmeligt adoptionsbureau, hvor hun hjælper kvinder med at finde plejefamilier til deres uønskede børn.

Karoline flytter hjem til Dagmar, og de to danner et stærkt bånd, men snart går en chokerende sandhed op for den unge kvinde, der spilles af Vic Carmen Sonne.

I ”Pigen med nålen” medvirker blandt andre også Besir Zeciri, Joachim Fjelstrup, Ari Alexander og Benedikte Hansen.

Der er premiere i biografer landet over torsdag den 23. januar.

Se de mange kendte gæster ankomme til premieren på filmen i galleriet herover.

Læs mere om: