23. jan. 2025
Af Ulrik Ulriksen, Pelle Rigtrup

Skøn nyhed fra Grækenland: Nikolaos har friet til sin Chrysí

Nikolaos de Grece
Nikolaos de Grece
Foto: Hanne Juul
Der er godt nyt fra Grækenland, hvor dronning Anne-Maries søn Nikolaos har friet til sit hjertes udkårne.

Der er ifølge græske medier og det britiske medie Hello Magazine et celebert bryllup på vej i Grækenland, for Nikolaos de Grece, tidligere prins Nikolaos, har friet til sit hjertes udkårne Chrysí Vardinogianni.

55-årige Nikolaos, der blev skilt fra prinsesse Tatiana sidste år i april, er faldet for en kvinde, der er kendt i offentligheden i Grækenland, da hun er datter af den skibsrederen og milliardæren Giorgos Vardinogiannis og Agapi Politi.

Nikolaos havde Chrysí med til bryllup

Chrysí har længe været en nær ven af ​​den græske kongefamilie, og sidste år deltog hun faktisk i brylluppet, da Nikolaos' søster, prinsesse Theodora blev gift med amerikanske Matthew Kumar.

Chrysí Vardinogianni
Chrysí Vardinogianni
Foto: Hanne Juul

Chrysí Vardinogianni blev skilt fra teaterinstruktør Konstantinos Markoulakis i december 2023.

BILLED-BLADET har været i kontakt med det græske kongehus’ kommunikationsafdeling, der endnu ikke er vendt tilbage med mere nyt om Nikolaos’ og Chrysí Vardinogianni forlovelse og bryllup.

Læs mere om: