23. jan. 2025
Af Marianne Singer

Familien har gjort sig umage: Peter Mygind afslører rørende detaljer om Jytte Abildstrøms gravsted

Peter Mygind og hans familie har gjort sig stor umage med at indrette Jytte Abildstrøms gravsted på personlig vis.
Video: Marianne Singer
Peter Mygind fortæller om rørende detaljer på Jytte Abildstrøms gravsted.

Jytte Abildstrøms efterladte har gjort sig umage med at indrette skuespillerens gravsted på smuk og personlig vis.

Det fortalte hendes søn, Peter Mygind, da BILLED-BLADET spurgte ham til tiden efter hans mors bisættelse, der fandt sted den 11. januar.

Se videoen, hvor Peter Mygind fortæller om sin mors smukke gravsted øverst i artiklen

- Vi har fundet et rigtig smukt gravsted til hende på Frederiksberg kirkegård, forklarede Peter Mygind ved premieren på "Jeppe på Bjerget" på Det Kongelige Teater onsdag aften.

- Vi har fundet en sten oppe fra Munksøgård (økologisk bofællesskab i Trekroner, red.), som har ligget der, hvor Jytte har boet de sidste 25 år.

Derudover kommer også den lille tøjfugl ved navn Quincy, som Jytte Abildstrøm tog frem i TV 2's samtaleprogram ”Det sidste ord”, til at flytte ind på gravstedet.

Den er ked af det, fordi den kan ikke flyve som andre fugle. Men sammen finder de ud af, at den kan flyve på ryggen.

- Og nu er jeg ved at lavet et bur, hvor Quincy - fuglen som Jytte fløj med i sin udsendelse - kommer til at hænge flyvende over stenen, lød det fra Peter Mygind.

- Alle kan flyve på ryggen, hvis de bare tror på det og får lidt hjælp. Det er min mors budskab. Vi skal tro på det. Tro håb og kærlighed, fortalte han endvidere.

Mere om: