23. jan. 2025
Af Majken Munk

Nu står det klart: Det får konsekvenser for Helena Elver og Emil Jakobsen

Helena Elver og Emil Jakobsen
Helena Elver og Emil Jakobsen
Foto: Kaspar Wenstrup
Efter utallige rygter står nu klart, at der venter nye eventyr for Helena Elver. Det får betydning for hendes forhold til Emil Jakobsen.

Rygterne om håndboldstjernen Helena Elvers fremtid har de seneste par dage svirret.

Selv havde hun udtalt, at hun i hvert fald forlod sin nuværende klub i Odense fra sommeren.

Men det er først nu, det står klart, hvad fremtiden bringer. Det skriver DR.

For Helena Elver skal til den ungarske storklub Györ, som rygterne også har floreret om.

- Jeg kender klubben godt, efter vi har mødt hinanden år efter år i Champions League. Jeg kender Györs mål og ved, hvilken slags professionelle medarbejdere og spillere, der arbejder her. Med kontrakten er min barndomsdrøm gået i opfyldelse, lyder det fra Helena Elver.

Det får betydning for privatlivet, da Helena Elver selvfølgelig skal rive teltpælene i Odense op og flytte udenlands.

Hun danner par med håndboldspiller Emil Jakobsen, der til dagligt spillet i Flensburg-Handewitt.

Med Helena Elvers nye kontakt kommer parret til at bo endnu længere væk fra hinanden.

Emil Jakobsen har tidligere reageret på muligheden for, at hun skulle til udlandet og spille, samt hvad det har af betydning for deres forhold.

Det skriver Ekstra Bladet.

Han er dog overbevist om, at de nok skal finde ud af det sammen.

- Det er selvfølgelig noget, vi har snakket om, men vi har også vendt det tidligere i vores forhold, at det ligesom er håndbolden, der kommer i første række, og kærligheden skal vi nok finde ud af, og det tænker jeg også, at vi løser den her gang. Men vi har selvfølgelig vendt nogle ting, og det bliver ikke nemmere, men det skal vi nok løse, fortalte Emil Jakobsen til mediet for et par dage siden.

Da BILLED-BLADET mødte Emil Jakobsen op til VM, gav han også udtryk for, at parret ikke havde planer om at flytte sammen i den nærmeste fremtid, da de begge to prioriterer deres karrierer.

Mere om: