25. jan. 2025
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen, Christinna Braun

Skærer dybt i hjertet: Peter Mygind glemte et kort øjeblik, at mor var død

Peter Mygind. Indsat: Jytte Abildstrøm
Peter Mygind. Indsat: Jytte Abildstrøm
Foto: Hanne Juul
Peter Mygind fortæller, at han kortvarigt ”glemte”, at Jytte Abildstrøm var død.

Det er knap to uger siden, at hele Danmarks "flyvende farmor", Jytte Abildstrøm, blev bisat fra Frederiksberg Kirke.

Den folkekære skuespiller og teaterchef gik bort den 2. januar – 90 år gammel.

Jytte Abildstrøms yngste søn, Peter Mygind, fortæller til Ekstra Bladet, at morens død vil sidde i hans hjerte resten af livet.

Men at der stadig er øjeblikke, hvor han kortvarigt ”glemmer”, at hun ikke er her mere.

- Jeg ringede til hende i går og havde glemt, at hun var død, fortæller Peter Mygind til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Ej, jeg havde ikke glemt det, men når hun ligger på telefonlisten, så ja.

Peter Mygind tilføjer, at han er dybt taknemmelig over al den kærlighed, familien har fået i forbindelse med Jytte Abildstrøms død.

Familien foran kisten til Jytte Abildstrøms bisættelse

Læs mere om: