Vilde ærmer og dyb udskæring: Camilla Framnes fortryllede i flammende rød kjole
Når Reality Awards løber af stablen, er det en god anledning til at finde det flotteste dress frem.
Og det må siges, at den tidligere deltager i ”De unge mødre” Camilla Framnes gjorde.
Hun ankom med sin bedre halvdel Dennis, der matchede Camilla Framnes’ røde look.
Camilla Framnes var i en flammende rød kjole med en underkjole i sort, der var corsagelignende.
Den røde overkjole havde en dyb udskæring samt en lang slids i midten, som om den udelukkende var samlet omkring taljen.
Kjolen gik langt ned og havde et mindre slæb, der faldt flot på den røde løber.
Det mest iøjnefaldende ved kjolen var dog ærmerne.
Ærmerne bestod af en hel del strukturerede flæser, der gav ærmerne fylde på den mest festlige vis.
Meget passende – og måske endda aftalt – havde Dennis også sort og rødt på, så han matchede Camilla Framnes.
Dennis var i et elegant sort jakkesæt med dertilhørende sort skjorte.
Det røde pift i hans ellers sorte look kom fra det røde slips.
Tidligere år har Camilla Framnes været vært på Reality Awards, men for første gang i en række år, kunne hun bare nyde showet uden at skulle arbejde.
Hun var dog på scenen en gang, og det var for at overrække en pris.