27. jan. 2025
Af Malan Joensen

Donald Trump lufter nu sine varme følelser for kongefamilien i Storbritannien

Donald Trump med dronning Elizabeth.
Donald Trump med dronning Elizabeth.
Foto: Mega
Er der ved at blive varmet op til et transantlantisk visit fra Donald Trump? Eller er kong Charles og dronning Camilla ved at lægge planer for et besøg i USA?

I kølvandet på Donald Trumps indsættelse som præsident i USA kommer der jævnlige udmeldinger om, hvordan den nyslåede præsident ser på verden og dens indbyggere.

I en nylig samtale med den britiske premierminister Keir Starmer luftede Donald Trump således sine varme følelser for den britiske kongefamilie.

Det skriver ITV's kongehusreporter Chris Ship på det sociale medie X, og han har oplysningerne fra et resumé af samtalen fra premierministerens kontor.

Ifølge Chris Ship talte præsident Trump "(...) om sin respekt for og kærlighed til den kongelige familie".

Kongehusreporteren gætter derfor på, at det kan være, der snart er planer om et statsbesøg enten til eller fra USA.

Der er dog pt. ikke meldt noget officielt ud i den anledning.

Mere om: